13 min. læse

Simple Mail Transfer Protocol (SMTP): Komplet guide til levering af e-mail

Hver e-mail, du sender, rejser gennem et sofistikeret netværk af servere ved hjælp af en protokol, der har været rygraden i digital kommunikation i over fire årtier. SMTP-protokollen (Simple Mail Transfer Protocol) håndterer den komplekse opgave med at dirigere dine beskeder på tværs af internettet og sikre, at de når frem til deres bestemmelsessted på en pålidelig og sikker måde.

Uanset om du er systemadministrator, der konfigurerer mailservere, udvikler, der integrerer e-mailfunktionalitet, eller it-professionel, der optimerer e-mailinfrastrukturen, er det afgørende for moderne digital drift at forstå SMTP. Denne omfattende guide dækker alt fra grundlæggende protokolmekanik til avancerede sikkerhedsimplementeringer og fejlfindingsstrategier.

De vigtigste pointer

SMTP står for Simple Mail Transfer Protocol og er standardprotokollen til at sende e-mails på tværs af netværk.
SMTP bruger port 25, 465, 587 og 2525 til forskellige typer af e-mailtransmissioner
Extended SMTP (ESMTP) tilføjer moderne funktioner som godkendelse, kryptering og understøttelse af vedhæftede filer.
SMTP arbejder sammen med andre protokoller som IMAP og POP3 for at give komplet e-mail-funktionalitet
SMTP-servere kan være selvhostede eller leveres af tredjepartstjenester som SendGrid, Amazon SES eller Mailgun.
SMTP-godkendelse (SMTP AUTH) forhindrer uautoriseret e-mailafsendelse og reducerer spam

Hvad er SMTP (Simple Mail Transfer Protocol)?

SMTP er en applikationslagsprotokol, der standardiserer transmission af elektronisk post på tværs af netværk. Som en del af TCP/IP-protokolpakken fungerer denne mailoverførselsprotokol smtp som grundlaget for udgående e-mailsystemer over hele verden og fungerer som en “push”-protokol, der leverer e-mailmeddelelser fra afsender til modtagerens mailservere.

Siden introduktionen i 1982 gennem RFC 821 har SMTP udviklet sig til internettets standardkommunikationsprotokol til levering af e-mails. Protokollen erstattede tidligere, mindre effektive systemer som Mail Box Protocol og etablerede pålidelighed og interoperabilitet som kerneprincipper for e-mailtransmission.

SMTP-protokollen fokuserer udelukkende på at sende e-mailmeddelelser i stedet for at hente dem. Denne specialiserede tilgang gør det muligt for SMTP at udmærke sig ved sin primære funktion og samtidig arbejde problemfrit sammen med andre protokoller for at skabe omfattende e-mailsystemer.

SMTP vs. protokoller til hentning af e-mail

At forstå forskellen mellem sende- og modtageprotokoller er grundlæggende for e-mailsystemets arkitektur. SMTP skubber udgående e-mailbeskeder fra e-mailklienter til mailservere og mellem servere under routing af beskeder. I modsætning hertil trækker internet message access protocol (IMAP) og post office protocol (POP3) indgående beskeder fra mailservere til mailklienter.

Denne arbejdsdeling skaber et robust e-mail-økosystem, hvor SMTP håndterer den komplekse routing- og leveringsproces, mens IMAP og POP3 håndterer lagring og hentning af beskeder. Smtp-klienten starter afsendelsesprocessen, men modtagerens indbakke bliver tilgængelig via separate hentningsprotokoller.

Moderne e-mail-infrastruktur er afhængig af denne protokoladskillelse for at optimere ydeevne og sikkerhed. SMTP-servere kan fokusere på effektiv levering og routing af beskeder, mens IMAP- og POP3-servere giver slutbrugerne mulighed for at administrere deres postkasser.

Sådan fungerer SMTP

Smtp-forbindelsesprocessen begynder, når en e-mailklient eller mailbrugeragent indleder kommunikation med en udgående mailserver. Denne proces involverer etablering af en transmissionskontrolprotokol (tcp-forbindelse) mellem klienten og serveren, typisk ved hjælp af en af flere udpegede SMTP-porte.

Når der er oprettet forbindelse, indgår smtp-klienten og -serveren i en struktureret dialog ved hjælp af smtp-kommandoer og -svar. Mail Transfer Agent (MTA) på serversiden behandler disse kommandoer og håndterer den routing-logik, der er nødvendig for at levere beskeder til deres endelige destination.

Når der sendes mail til modtagere uden for afsenderens domæne, konsulterer SMTP-servere domænenavnesystemet (DNS) for at finde MX-poster (mail exchange records). Disse poster identificerer modtagerens smtp-server og muliggør korrekt routing af meddelelser på tværs af forskellige e-mailudbydere og domæner.

SMTP-sessionens flow

En typisk smtp-session følger en forudsigelig sekvens, som sikrer pålidelig overførsel af beskeder:

TCP-forbindelse: Smtp-klienten opretter en forbindelse til smtp-serveradressen på den relevante port
Håndtryk: Indledende udveksling af hilsener ved hjælp af helo-kommandoen eller EHLO for udvidede funktioner
Autentificering: smtp-autentificering validerer afsenderens legitimationsoplysninger, når det er nødvendigt
Overførsel af beskeder: Kommandoer specificerer afsender (MAIL FROM), modtagere (RCPT TO) og indhold (DATA).
Afslutning af session: Forbindelsen lukkes elegant med QUIT-kommandoen

Denne strukturerede tilgang giver flere kontrolpunkter til fejldetektering og -håndtering. Hvert trin genererer specifikke svarkoder, der angiver succes, midlertidige fejl eller permanente fejl, hvilket muliggør robust fejlhåndtering og genforsøgslogik.

Smtp-arbejdsprocessen indeholder indbyggede mekanismer til håndtering af forskellige fejlscenarier. Hvis modtagerens mailserver er midlertidigt utilgængelig, kan den afsendende server sætte beskeden i kø til senere leveringsforsøg, hvilket sikrer levering, når det er muligt.

SMTP-serverens arkitektur

SMTP-servere fungerer som udgående mailservere, der løbende lytter efter indgående forbindelser fra autoriserede smtp-klienter. Disse servere implementerer den centrale smtp-protokol, mens de tilføjer sikkerhedsforanstaltninger, godkendelsessystemer og routing-intelligens, der er nødvendig for moderne e-mail-levering.

Serverarkitekturen skelner mellem forskellige typer af mailsystemkomponenter. En mail submission agent (MSA) håndterer den første accept af beskeder fra e-mail-klienter, mens message transfer agents dirigerer beskeder mellem servere. Postleveringsagenten (MDA) håndterer den endelige levering til modtagerens indbakke.

Moderne smtp-serversoftware implementerer sofistikerede sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre uautoriseret brug og udsendelse af spam. Denne beskyttelse omfatter hastighedsbegrænsning, indholdsfiltrering og integration med omdømmesystemer, der sporer afsenderadfærd på tværs af e-mail-økosystemet.

Typer af SMTP-servere

Organisationer kan vælge mellem selvhostede og cloudbaserede smtp-tjenester baseret på deres specifikke krav til kontrol, skalerbarhed og vedligeholdelsesressourcer.

Selvstændig SMTP-infrastruktur

At drive sin egen smtp-server giver maksimal kontrol over politikker for e-maillevering, sikkerhedskonfigurationer og datahåndtering. Organisationer med strenge compliance-krav eller unikke routing-behov foretrækker ofte dedikerede smtp-servere.

Men selvhostede løsninger kræver betydelig teknisk ekspertise til korrekt konfiguration, sikkerhedshærdning og løbende vedligeholdelse. Kompleksiteten i at håndtere spamfiltrering, overvågning af omdømme og optimering af leveringsevne kan overvælde organisationer uden dedikerede e-mail-infrastrukturteams.

Cloud-baserede SMTP-tjenester

Tredjeparts smtp-tjenester som SendGrid, Amazon SES, Mailgun og Postmark tilbyder administreret e-maillevering med infrastruktur i virksomhedsklasse og optimering af leveringsevnen. Disse cloud-baserede smtp-tjenesteudbydere håndterer de komplekse tekniske aspekter af mailserverdrift, samtidig med at de tilbyder API’er og integrationsværktøjer til udviklere.

Cloud-udbydere tilbyder typisk bedre leveringsrater gennem etablerede afsenderes omdømme, avancerede analyser til overvågning af e-mailens ydeevne og skalerbar infrastruktur, der tilpasser sig varierende e-mailmængder. Smtp-e-mailservicemodellen reducerer driftsomkostningerne, samtidig med at den giver mulighed for at levere e-mails i professionel kvalitet.

SMTP-kommandoer og -svar

Smtp-protokollen bruger menneskeligt læsbare ASCII-tekstkommandoer til al klient-server-kommunikation, hvilket gør fejlfinding og debugging mere tilgængelig end binære protokoller. Hver kommando tjener et bestemt formål i e-mail-transmissionsprocessen og genererer forudsigelige svar.

De vigtigste SMTP-kommandoer omfatter:

HELO/EHLO: Starter sessionen og identificerer klienten
MAIL FRA: Angiver afsenderens e-mailadresse
RCPT TIL: Identificerer modtagere af beskeden
DATA: Begynder transmission af meddelelsesindhold
QUIT: Afslutter sessionen på en elegant måde

Udvidede smtp-kommandoer tilføjer moderne funktionalitet:

STARTTLS: Opgraderer forbindelsen til at bruge transportlagssikkerhed
AUTH: Giver autentificeringsoplysninger
VRFY: Kontrollerer e-mailadressens gyldighed
EXPN: Udvider adresser på mailinglisten

Svarkoder bruger et trecifret format, hvor det første ciffer angiver svarkategorien: 2xx for succes, 4xx for midlertidige fejl og 5xx for permanente fejl. Denne standardiserede tilgang gør det muligt at automatisere fejlhåndtering og genforsøgslogik på tværs af forskellige smtp-serverimplementeringer.

SMTP-porte og sikkerhed

Forskellige SMTP-porte tjener specifikke formål i moderne e-mail-infrastruktur, hver med forskellige sikkerhedsegenskaber og tilsigtede brugsscenarier.

Havn	Formål	Sikkerhed	Almindelig brug
25	Traditionel SMTP	Ukrypteret	Server-til-server-kommunikation
587	Indsendelse af mail	STARTTLS	Klient-til-server (foretrækkes)
465	SMTP over SSL	Krypteret	Ældre sikker indsendelse
2525	Alternativ	STARTTLS	ISP-venligt alternativ

Port 25 er fortsat den officielle smtp-port til server-til-server-kommunikation, men den er underlagt restriktioner fra mange internetudbydere for at bekæmpe spam. Port 587 er blevet det foretrukne valg til at sende e-mails fra klienter til servere, og den understøtter STARTTLS-kryptering til sikker transmission.

Port 465 giver implicit SSL-kryptering (Secure Sockets Layer), men repræsenterer en ældre tilgang, der er blevet afløst af STARTTLS-implementeringer. Port 2525 fungerer som et ikke-standardiseret alternativ, når der er begrænsninger på de traditionelle porte, hvilket er særligt nyttigt for cloud-baserede applikationer.

Forbedringer af SMTP-sikkerheden

Moderne smtp-sikkerhed adresserer sårbarheder, der ligger i protokollens oprindelige design, som forudsatte tillid mellem samarbejdende systemer. Moderne implementeringer kræver flere sikkerhedslag for at forhindre misbrug og beskytte følsom kommunikation.

Autentificering og kryptering

smtp-godkendelse forhindrer uautoriseret videresendelse gennem legitimationsbekræftelse, hvilket reducerer spam og misbrugspotentiale betydeligt. Smtp auth-udvidelsen kræver, at brugerne angiver gyldige legitimationsoplysninger, før de sender beskeder, hvilket sikrer ansvarlighed og adgangskontrol.

STARTTLS-kryptering beskytter meddelelsesindhold og godkendelsesoplysninger under overførslen. Denne udvidelse gør det muligt at starte forbindelser som almindelig tekst og opgradere til krypteret kommunikation, hvilket giver bagudkompatibilitet med ældre systemer, samtidig med at følsomme data sikres.

Avancerede sikkerhedsrammer

SPF (Sender Policy Framework), DKIM (DomainKeys Identified Mail) og DMARC (Domain-based Message Authentication, Reporting, and Conformance) giver yderligere autentificeringslag ud over den grundlæggende smtp-sikkerhed. Disse rammer hjælper modtagende servere med at verificere afsenderens legitimitet og håndtere potentielt falske meddelelser.

Implementering af disse sikkerhedsforanstaltninger er blevet afgørende for at opretholde et godt afsenderomdømme og sikre pålidelig e-mail-levering. Udbydere af e-mailtjenester kræver i stigende grad disse godkendelsesmekanismer for at acceptere meddelelser, hvilket gør korrekt konfiguration afgørende for vellykket e-maildrift.

Udvidet SMTP (ESMTP)

Extended SMTP, der blev introduceret i 1995 gennem RFC 1869, udvidede funktionerne i den grundlæggende smtp-protokol betydeligt, samtidig med at bagudkompatibiliteten med eksisterende implementeringer blev opretholdt. ESMTP muliggør moderne e-mailfunktioner, som brugerne forventer, herunder MIME-understøttelse (Multipurpose Internet Mail Extensions) af vedhæftede filer og multimedieindhold.

EHLO-kommandoen adskiller ESMTP-sessioner fra almindelig SMTP, så servere kan annoncere deres udvidede muligheder, og klienter kan bruge avancerede funktioner, når de er tilgængelige. Denne forhandlingsproces sikrer optimal funktionalitet, mens den elegant nedgraderer til grundlæggende SMTP, når udvidede funktioner ikke understøttes.

ESMTP-understøttelse er blevet universel i moderne mailsystemer og muliggør rigt e-mailindhold, robuste godkendelsesmekanismer og forbedrede sikkerhedsfunktioner, som ikke var mulige med den oprindelige smtp simple mail transfer protocol-specifikation.

ESMTP vs. grundlæggende SMTP

Grundlæggende SMTP-begrænsninger omfatter beskedindhold, der kun er tekst, begrænsede parameterlængder og minimale sikkerhedsfunktioner. Disse begrænsninger gjorde protokollen uegnet til moderne e-mailkrav, herunder binære vedhæftede filer, internationale tegnsæt og sikker godkendelse.

ESMTP løser disse begrænsninger ved hjælp af:

MIME-udvidelser: Muliggør overførsel af grafik, lyd, video og binære filer
Udvidede parametre: Understøtter længere kommandolinjer og yderligere meddelelsesmetadata
Sikkerhedsfunktioner: Autentificering, kryptering og antispam-mekanismer
International understøttelse: Korrekt håndtering af ikke-ASCII-tegnsæt og internationaliserede domænenavne

Overgangen til ESMTP skete gradvist med servere, der understøttede begge protokoller på samme tid. I dag implementerer stort set alle smtp-e-mailservere ESMTP-funktioner, samtidig med at de bevarer kompatibiliteten med ældre systemer, som måske stadig bruger grundlæggende SMTP-kommandoer.

SMTP-kuvert og meddelelsesstruktur

Smtp-forbindelsesprocessen håndterer to forskellige datastrukturer: SMTP-konvolutten og meddelelsesindholdet. At forstå denne adskillelse er afgørende for korrekt konfiguration og fejlfinding af e-mailsystemet.

SMTP-konvolutten indeholder routing-oplysninger, som bruges af mailservere under leveringsprocessen. Dette omfatter den faktiske afsenderadresse (MAIL FROM), modtageradresser (RCPT TO) og oplysninger om leveringssti. Konvolutdata forbliver usynlige for e-mailmodtagere og tjener udelukkende operationelle formål.

Meddelelsens indhold omfatter overskrifter, der er synlige for modtagerne (Fra, Til, Emne, Dato) og meddelelsens brødtekst. Interessant nok kan der være forskel på afsenderen af konvolutten og afsenderen af meddelelseshovedet, hvilket bruges af mailinglister og automatiserede systemer, men også udnyttes i spoofing-angreb.

Denne arkitektoniske adskillelse giver mulighed for sofistikerede routing-scenarier, samtidig med at slutbrugerne får en ren præsentation. Modtagerserveren bruger konvolutoplysninger til at træffe beslutninger om levering, mens meddelelsesoverskrifterne vises for at give brugervenlige oplysninger om afsender og modtager.

SMTP i moderne e-mail-infrastruktur

Moderne e-mailsystemer integrerer smtp-protokollens funktionalitet med cloud-tjenester, kunstig intelligens og avancerede analyser for at optimere leveringsevnen og brugeroplevelsen. Moderne implementeringer udvider de traditionelle SMTP-funktioner gennem API-drevne grænseflader og forbedret overvågning.

Brand Indicators for Message Identification (BIMI) er et eksempel på SMTP-udviklingen, som gør det muligt for godkendte afsendere at vise logoer sammen med deres beskeder. Denne visuelle autentificering hjælper modtagerne med at identificere legitime afsendere og giver samtidig yderligere beskyttelse mod phishing.

Integration med maskinlæringssystemer muliggør forudsigende analyser for optimal afsendelsestiming, indholdsoptimering og forbedring af leveringsevnen. Disse AI-drevne funktioner arbejder sammen med traditionelle smtp-forsendelsesmekanismer for at forbedre e-mailens ydeevne og modtagerens engagement.

SMTP vs HTTP API’er

Traditionelle smtp-tjenester udmærker sig ved standardiseret, protokolbaseret kommunikation, der sikrer bred kompatibilitet på tværs af forskellige e-mail-systemer. Protokollens modenhed og universelle understøttelse gør den ideel til system-til-system-integration og miljøer, der kræver overholdelse af standarder.

HTTP-baserede e-mail-API’er giver fordele i moderne applikationsudviklingsmiljøer:

Hurtigere integration: RESTful API’er integreres lettere med webapplikationer
Forbedrede funktioner: Rige analyse-, skabelon- og automatiseringsfunktioner
Bedre håndtering af fejl: Detaljerede svardata og statusinformation i realtid
Moderne autentificering: OAuth og token-baserede sikkerhedsmodeller

Mange organisationer implementerer hybride tilgange, hvor de bruger SMTP til standard e-mailoperationer, mens de udnytter HTTP API’er til avancerede funktioner som kampagnestyring, detaljerede analyser og automatiserede e-mailworkflows.

SMTP-konfiguration og -implementering

Korrekt konfiguration af en smtp-e-mailserver kræver opmærksomhed på flere kritiske parametre, der påvirker både funktionalitet og sikkerhed. Konfigurationsprocessen varierer mellem selvhostede og administrerede serviceimplementeringer, men følger fælles principper.

Væsentlige konfigurationselementer omfatter:

Indstillinger for serverforbindelse

Vært: Smtp-serverens adresse eller værtsnavn
Port: Passende valg af port baseret på sikkerhedskrav
Kryptering: STARTTLS, SSL/TLS eller almindelig tekst baseret på sikkerhedsbehov
Godkendelse: Brugernavn og adgangskode til smtp-godkendelse

Sikkerhedskonfiguration

Krav til autentificering: Gennemtving legitimationsoplysninger for alle udgående beskeder
Indstillinger for kryptering: Gør sikre forbindelser obligatoriske i følsomme miljøer
Begrænsning af hastighed: Forebyg misbrug gennem forbindelses- og meddelelsesgrænser
Adgangskontrol: Begræns serveradgang til autoriserede netværk og brugere

Test af smtp-konfiguration indebærer afsendelse af testmeddelelser og overvågning af serverlogs for fejl eller godkendelsesfejl. Mange e-mailklienter har indbyggede funktioner til test af forbindelser, som kontrollerer, at konfigurationen er korrekt, før den tages i brug i produktionen.

Udbydere af SMTP-tjenester

Store udbydere af smtp-e-mailtjenester tilbyder forskellige funktionssæt, prismodeller og integrationstilgange, der passer til forskellige organisatoriske behov og tekniske krav.

Virksomhedsudbydere

SendGrid: Omfattende e-mail-leveringsplatform med avancerede analyser
Amazon SES: Omkostningseffektiv løsning med tæt AWS-integration
Mailgun: Udviklerfokuseret platform med stærke API-funktioner
Poststempel: Premium service med vægt på leveringsevne og hastighed

Evalueringskriterier

Priser for leveringsevne: Statistik over udbyderens omdømme og placering i indbakken
Prisstruktur: Omkostninger pr. besked, månedlige planer og mængderabatter
Funktionssæt: Analyse, automatisering, skabelonstyring og integrationsmuligheder
Support af høj kvalitet: Dokumentation, teknisk support og onboarding-assistance

Gratis tilbud fra større udbydere gør det muligt at teste og udvikle uden indledende investeringer. Disse prøvetjenester omfatter typisk tilstrækkelig volumen til små applikationer, samtidig med at de giver erfaring med udbyderens grænseflade og muligheder.

Almindelige SMTP-fejl og fejlfinding

Forståelse af almindelige problemer med smtp-forbindelser giver hurtigere problemløsning og mere pålidelig e-mail-drift. De fleste smtp-fejl falder i forudsigelige kategorier med etablerede fejlfindingsmetoder.

Godkendelsesfejl God kendelsesfejl skyldes typisk forkerte legitimationsoplysninger, ændringer i serverkonfigurationen eller opdateringer af sikkerhedspolitikken. Kontrollér, at brugernavn og adgangskode er korrekte, bekræft kompatibiliteten af godkendelsesmetoden, og kontroller, om der er spærret for konti eller sikkerhedsrestriktioner.

Forbindelsesproblemer Netværksforbindelsesproblemer viser sig som timeout-fejl eller meddelelser om afvist forbindelse. Kontrollér, at smtp-serverens adresse er korrekt, bekræft porttilgængelighed gennem firewalls, og test netværksforbindelsen mellem klient- og serversystemer.

Leveringsfejl Problemer med levering af meddelelser kan indikere fejl i modtagerens adresse, fulde postkasser eller omdømmeproblemer. Undersøg SMTP-svarskoder for specifikke fejloplysninger, kontroller, at modtagerens adresse er korrekt, og overvåg afsenderens omdømme.

Konfigurationsproblemer Forkert valg af port, forkert kryptering eller inkompatibilitet med godkendelsesmetoder forårsager konfigurationsrelaterede fejl. Gennemgå dokumentationen for serverkrav, test forskellige port- og krypteringskombinationer, og kontrollér klientens konfiguration i forhold til serverens muligheder.

Effektiv fejlfinding indebærer systematisk test af individuelle komponenter, omhyggelig undersøgelse af fejlmeddelelser og svarkoder og metodisk verifikation af konfigurationsparametre. Vedligeholdelse af detaljerede logfiler hjælper med at identificere mønstre og tilbagevendende problemer, der kan indikere systemiske problemer.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvad er forskellen mellem SMTP, IMAP og POP3?

SMTP håndterer afsendelse af e-mail-beskeder fra klienter til servere og mellem servere under routing. IMAP og POP3 håndterer hentning af e-mails, så e-mailklienter kan downloade beskeder fra mailservere. SMTP skubber beskeder, mens IMAP/POP3 trækker dem, hvilket skaber et komplet e-mail-kommunikationssystem.

Kan jeg bruge SMTP uden en e-mailudbyder?

Ja, du kan drive din egen smtp-server og få fuld kontrol over e-mail-leveringen. Men selvhostede løsninger kræver betydelig teknisk ekspertise, løbende vedligeholdelse og omhyggelig opmærksomhed på sikkerhed og leveringsevne. De fleste organisationer har gavn af administrerede smtp-tjenester, der leverer infrastruktur og support af professionel kvalitet.

Hvad er de mest almindeligt anvendte SMTP-porte?

Port 587 er den moderne standard for indsendelse af e-mail med STARTTLS-kryptering. Port 25 er fortsat den traditionelle server-til-server-kommunikationsport. Port 465 giver ældre SSL-understøttelse, mens port 2525 fungerer som et alternativ, når standardporte er blokeret af internetudbydere.

Hvordan fungerer SMTP-godkendelse?

smtp-godkendelse kræver, at e-mailklienter angiver gyldige legitimationsoplysninger, før de sender beskeder. Det forhindrer uautoriseret videresendelse og reducerer mængden af spam. Godkendelsesprocessen finder sted efter det første forbindelseshåndtryk, og før overførslen af beskeder begynder.

Er SMTP sikkert til at sende følsomme e-mails?

Grundlæggende SMTP mangler kryptering, hvilket gør den uegnet til følsom kommunikation. Moderne implementeringer understøtter dog STARTTLS-kryptering og sikre godkendelsesmekanismer. Til følsomme e-mails skal du altid konfigurere kryptering og bruge udbydere, der understøtter avancerede sikkerhedsfunktioner som SPF, DKIM og DMARC.

Hvad er forskellen mellem SMTP og SMTP-relay?

smtp relay henviser til den proces, hvor mailservere videresender beskeder til andre servere, indtil de når den endelige destination. Standard SMTP beskriver selve protokollen, mens relay specifikt angiver den videresendelsesmekanisme fra server til server, der bruges til levering af e-mail på tværs af domæner.

Hvordan håndterer SMTP vedhæftede filer i e-mails?

SMTP bruger MIME (multipurpose internet mail extensions) til at kode binære vedhæftede filer til et tekstformat, der er egnet til transmission. Den modtagende server afkoder MIME-indhold tilbage til det oprindelige filformat, hvilket muliggør transmission af dokumenter, billeder og andre filtyper via den tekstbaserede smtp-protokol.

Hvad sker der, når en SMTP-server ikke er tilgængelig?

Når modtagerens smtp-server ikke er tilgængelig, sætter den afsendende server typisk beskeden i kø til senere leveringsforsøg. Forsøgsplanerne varierer fra implementering til implementering, men omfatter normalt flere forsøg over flere dage. Hvis leveringen i sidste ende mislykkes, modtager afsenderen en afvisningsmeddelelse med oplysninger om leveringsstatus.

SMTP er fortsat den grundlæggende teknologi for e-mail-levering i hele verden og kombinerer gennemprøvet pålidelighed med moderne sikkerhedsforbedringer. Forståelse af smtp-arbejdsprincipper, sikkerhedskrav og implementeringsmuligheder gør det muligt for organisationer at opbygge en robust e-mail-infrastruktur, der opfylder moderne kommunikationsbehov og samtidig opretholder den interoperabilitet, der har gjort e-mail til et varigt kommunikationsmedie.